To voksne sidder i rolig samtale ved et rundt træbord med fire blanke kort lagt mellem sig.
SamtaleguideSamtykke & forhandling

Aftal køn, pronominer og kropsord før en scene

Få naturlige spørgsmål og korte sætninger til at aftale roller, pronominer, titler og kropsord før en BDSM-scene — også når et ord skal ændres.
Læsetid
21 min.
Format
Samtaleguide
Opdateret

Aftal roller, pronominer, titler og kropsord som forskellige valg, før I går ind i en BDSM-scene. Spørg, hvilke ord der er ønskede, hvilke der fungerer neutralt, og hvilke der er udenfor. Afklar også, om noget ændrer sig mellem hverdagen og rollen. Personens egen identitet er udgangspunktet; den bliver ikke automatisk en del af legen.

Få naturlige spørgsmål og korte sætninger til at aftale roller, pronominer, titler og kropsord før en BDSM-scene — også når et ord skal ændres.

Sprog kan bære meget af lysten. Et bestemt navn kan markere, at rollen begynder. En titel kan gøre magtforskellen tydelig. Et kropsord kan få berøring til at føles mere erotisk, mere neutral eller mere genkendelig. Netop derfor er “jeg ved jo, hvad du mener” ikke nok. De ord, der giver energi til én person, kan føles forkerte eller fremmede for en anden.

Målet er ikke at gennemgå hele personens identitet eller finde den mest korrekte kinkordbog. Målet er en konkret samtale om det sprog, I faktisk kan få brug for. Samtalen kan ende i en enkel ordplan, et ønske om at tænke videre, en scene uden kønnede ord eller et nej til scenen. Alle fire udfald er brugbare.

Åbn samtalen med personen før rollen

Begynd uden for scenen og spørg til ordene som praktiske valg, ikke som en prøve i identitet. En enkel åbning er:

“Jeg vil gerne bruge ord, der føles rigtige for dig, når vi leger. Kan vi tale om navn, pronominer, titel og kropsord hver for sig?”

Åbningen gør to ting. Den viser et konkret ønske om at lytte, og den lader den anden bestemme, hvor meget der skal deles. Ingen behøver forklare hele sin kønshistorie, sin krop eller grunden til et no-go-ord for at få et ord respekteret.

Hold fem felter adskilt fra begyndelsen:

  1. Identitet og navn: Hvad kalder personen sig selv, og hvilket navn skal bruges i denne sammenhæng?
  2. Pronominer: Hvilke ord bruges, når personen omtales, for eksempel hun/hende, han/ham, de/dem, hen eller noget andet?
  3. Rolle: Hvilken position eller funktion har personen i den konkrete scene, for eksempel dominant, submissiv, top, bottom eller switch?
  4. Titel eller tiltale: Hvad siger I direkte til eller om hinanden i rollen, for eksempel Sir, Mistress, Master, chef, ejer, pet, fornavn eller ingen titel?
  5. Kropsord: Hvilke ord bruger I om de kropsområder, der kan blive nævnt eller berørt?

Felterne kan hænge sammen, men de afgør ikke automatisk hinanden. En dominant kan bruge alle pronominer. En person kan ønske en kønnet titel uden at ønske samme kønsord om kroppen. En anden kan have ét navn i hverdagen og et aftalt rollenavn i scenen. Rollen siger heller ikke, hvilke kropsdele eller former for berøring der er med; det hører til den samlede forhandling før en BDSM-scene.

Når I skiller felterne ad, undgår I at gøre identitet til scenografi. “Du er submissiv, så jeg kalder dig pige” er en antagelse. “Du har sagt, at ‘pige’ er en ønsket titel i denne rolle” er en konkret aftale. Forskellen ligger ikke kun i ordet, men i hvem der valgte det og i hvilken ramme.

Del hvad ordene skal gøre i scenen

Fortæl først, hvilken oplevelse du håber, sproget kan støtte. Et ordvalg bliver lettere at tage stilling til, når den anden ved, om ønsket handler om genkendelse, magt, erotik, omsorg, leg eller en tydelig overgang fra hverdag til scene.

Du kan eksempelvis ønske:

  • at blive tiltalt på en måde, der bekræfter dit køn;
  • at et rollenavn markerer, at du træder ind i en anden side af dig selv;
  • at en titel gør den aftalte magtretning tydelig;
  • at bestemte kropsord gør berøring lettere at ønske eller tale om;
  • at undgå ord, som trækker dig ud af rollen eller får kroppen til at føles forkert;
  • at kunne skifte tilbage til fornavn og almindeligt sprog, når scenen slutter.

Sætningen kan være kort:

“Jeg tænder på, at du bruger en tydeligt maskulin titel om mig i rollen. Mine pronominer er de samme som ellers, og jeg vil gerne aftale kropsordene særskilt.”

Eller:

“Jeg vil gerne have, at rollen føles kønsneutral. Det er selve autoriteten og din stemme, der tænder mig, ikke et bestemt køn.”

Det er også muligt, at personen ikke ønsker køn som et aktivt element. “Brug mit navn og almindelige kropsord” kan være en fuld aftale. Inkluderende sprog betyder ikke, at alle skal vælge kønsneutrale ord. Det betyder, at ingen rolle, krop eller pronomen bliver gættet ud fra køn, udseende eller position i magtlegen.

Tal om lysten uden at gøre den til en forpligtelse. Den ene kan blive meget begejstret for en titel, som den anden ikke har lyst til at sige. Modtagerens genkendelse er virkelig, og den talendes grænse er også virkelig. Samtalen skal finde et fælles ordforråd, ikke kåre det vigtigste behov.

Vælg et tidspunkt med plads til et frit svar

Tag samtalen, mens I kan tale som ligeværdige voksne og ændre planen uden at ødelægge et igangværende øjeblik. Det er ofte før tøj, redskaber, ophidselse og rolle kommer frem. Ved en spontan scene kan samtalen være kort, men scenen må så være enkel nok til, at ordene faktisk kan afklares.

Et brugbart tidspunkt har:

  • ro nok til at prøve et ord højt og rette det;
  • tid til at svare “det ved jeg ikke endnu”;
  • mulighed for at slå noget op eller vende tilbage senere;
  • ingen forventning om, at det at dele et pronomen eller kropsord er et ja til berøring;
  • plads til, at begge kan fravælge titler og roller;
  • en tydelig forskel mellem hverdagssamtalen og den mulige scene.

Hvis der er forskel i erfaring, status, økonomisk afhængighed eller social magt, så gør svarfriheden synlig. Den mest erfarne skal ikke definere den andens ord. Den dominante skal ikke stille spørgsmålet som en ordre. En arrangør, underviser eller populær person kan stadig få et nej.

Spørg til timingen sådan:

“Er det et godt tidspunkt at tale om de ord, vi kunne bruge? Vi behøver ikke beslutte eller lave en scene i dag.”

Hvis den anden ikke er ude med sin kønsidentitet i alle sammenhænge, skal privatlivet også afklares. Spørg hvilke navn, pronominer og titler der må bruges i et privat rum, ved et event, foran bestemte personer og på skrift. Brug ikke et scenenavn eller pronomen som en spændende afsløring. Personen bestemmer selv, hvem der får oplysningerne.

I en gruppe eller scene med publikum skal hver deltager kende det sprog, vedkommende selv skal bruge. En aftale mellem to personer giver ikke automatisk andre ret til at omtale personen på samme måde. Hold offentlige ord på det mindst afslørende niveau, indtil andet er sagt klart.

Fire måder at sige det på

Vælg en åbning, der passer til jeres relation og til, hvor meget du allerede ved. De følgende scripts er konstruerede eksempler. Tilpas dem, så de lyder som dig.

Når du vil spørge helt åbent

“Hvilket navn, hvilke pronominer og hvilken tiltale vil du gerne have, at jeg bruger før, under og efter scenen?”

Jobbet er at tilbyde felterne uden at foreslå et bestemt køn eller en bestemt rolle. Fortsæt med kropsord som et separat spørgsmål, hvis kroppen kan blive nævnt eller berørt.

Når du selv har et konkret ønske

“Jeg vil gerne kaldes ‘Sir’ i den her rolle. Det er en titel i scenen, ikke en ændring af mine pronominer. Hvordan føles den titel for dig at bruge?”

Her ejer du dit ønske og giver den anden mulighed for at have en grænse for, hvad vedkommende vil sige. En titel bliver ikke aftalt, bare fordi modtageren ønsker den.

Når et kropsord er vigtigt

“Hvis vi skal tale om mit bryst under scenen, vil jeg gerne have, at du bruger ordet ‘brystkasse’. Andre ord om det område er udenfor. Kan du bruge det naturligt?”

Jobbet er at knytte ordet til den relevante situation uden at kræve en medicinsk eller personlig forklaring. Prøv gerne ordet i en neutral sætning, før scenen begynder.

Når noget kan skifte i rollen

“I hverdagen bruger jeg mit fornavn og de/dem. I denne rolle vil jeg gerne prøve navnet Nova og stadig de/dem. Når jeg siger ‘ud af rolle’, går vi tilbage til mit fornavn. Er det tydeligt for dig?”

Her bliver både skiftet og slutpunktet konkret. Hvis personen ønsker et andet pronomen i en afgrænset rolle, kan samme model bruges. Aftal præcist, hvornår skiftet begynder, hvem der må bruge det, og hvornår det slutter. Et sceneskift må aldrig bruges til at betvivle personens identitet uden for rammen.

Undgå en “test”, hvor du siger et usikkert ord og ser, hvordan den anden reagerer. Overraskelsen fortæller kun, hvordan det er at blive overrasket. Den fortæller ikke, om ordet kunne være ønsket i en aftalt scene.

Spørg til fem forskellige sprogfelt

Gå fra brede labels til de ord, I realistisk kan komme til at bruge. I behøver ikke lave en komplet ordbog. I skal kunne vælge et ord, opdage et no-go og vide, hvad I gør ved tvivl.

Spørg:

  • Hvilket navn bruger jeg, når vi taler som os selv?
  • Er der et særligt navn i rollen?
  • Hvilke pronominer bruger jeg, hvis jeg omtaler dig over for andre deltagere?
  • Er svaret det samme privat, offentligt og på skrift?
  • Skal et navn eller pronomen skifte, når rollen begynder eller slutter?
  • Hvad bruger jeg, hvis jeg bliver i tvivl?

Pronominer bruges især, når vi omtaler en person; direkte til personen siger man ofte “du”. Derfor kan spørgsmålet virke mindre relevant i en scene med to. Det bliver hurtigt vigtigt, hvis flere deltager, hvis der er publikum, eller hvis I taler om scenen bagefter.

Rolle og titel

Spørg ikke kun “Hvad er du?” Spørg:

  • Hvilken rolle ønsker du i denne konkrete scene?
  • Er rollen en aktivitet, en relationstitel, en persona eller et identitetsord for dig?
  • Hvilken titel, hvis nogen, vil du høre eller sige?
  • Er titlen ønsket hele tiden eller kun i bestemte øjeblikke?
  • Må andre bruge den?
  • Hvilke kønnede eller hierarkiske associationer skal ikke følge med?

Hvis I først skal forstå selve rolleordene, ejer guiden til dominant, submissiv og switch den forklaring. Her er minimumssvaret: Rollen beskriver den aftalte position; den afslører ikke automatisk køn, pronomen, krop, aktivitet eller adgang.

Kropsord

Tal kun om områder, som realistisk kan blive omtalt eller berørt. Spørg eksempelvis:

  • Hvad kalder du selv dette område?
  • Hvilket ord vil du gerne høre i en erotisk eller dominant sætning?
  • Findes der et neutralt ord, jeg kan bruge ved et praktisk check-in?
  • Hvilke ord er helt udenfor?
  • Må ordet siges foran andre?
  • Er ordet stadig det samme efter scenen og i aftercare?

En enkel tredeling er ønsket, neutral reserve og no-go. Det ønskede ord kan bære lyst eller rolle. Reserveordet bruges, når I skal tale praktisk. No-go-ordet bliver ikke brugt, heller ikke som joke, overraskelse eller improvisation.

Kropsord og berøring er to separate jaer. At en person giver dig et ord for en kropsdel, er ikke samtykke til at se, røre eller bruge den. Omvendt kan et kropsområde være med i en aktivitet, mens seksuelt eller kønnet sprog om det er udenfor. Hvis scenen også kan være seksuel, kan I bruge guiden til seksuelle forventninger i BDSM til handlinger, nøgenhed og berøring.

Ord, der skal undgås

No-go kan være enkelte ord eller hele områder. Eksempler er:

  • et tidligere navn, som personen ikke bruger;
  • et forkert pronomen;
  • kønnede titler;
  • ord om maskulinitet eller femininitet;
  • bestemte kropsbetegnelser;
  • ord, der gør rollen til et udsagn om personens virkelige værdi;
  • privat sprog, som ikke må bruges foran andre.

Listen er en grænse, ikke en idébank. Bed ikke om alle sårende ord, personen kan forestille sig. Spørg hellere: “Er der et ordområde, jeg skal holde mig helt fra?” Ved tvivl bruger I det aftalte neutrale ord eller stopper og spørger.

Overgangen mellem hverdag og scene

Aftal et tydeligt skift:

  • Hvad markerer, at rollen og dens sprog begynder?
  • Hvad betyder “ud af rolle”?
  • Hvilket navn og hvilken titel bruges ved check-in?
  • Hvilke ord gælder efter scenen?
  • Skal et bestemt bekræftende ord bruges ved afslutningen?

En titel kan være intens netop fordi den har en kant omkring sig. Når kanten er tydelig, kan både lysten og rettelsen få plads.

Lyt efter både ordene og deres rækkevidde

Gentag aftalen smallere, end du fristes til, og lad den anden rette din forståelse. Hvis personen siger “Mistress kan være spændende privat”, er en præcis spejling:

“Mistress er en mulighed mellem os privat. Du har ikke sagt ja til, at andre bruger den. Er det rigtigt?”

Det er ikke præcist at svare: “Så er du Mistress nu.” Det gør mulighed til identitet og privat valg til en bred tilladelse.

Lyt efter fire slags information:

  • selve ordet: den præcise form og udtale;
  • betydningen: titel, rolle, identitet, erotik eller praktisk sprog;
  • konteksten: privat, scene, event, skrift, aftercare eller hverdag;
  • varigheden: denne scene, denne relation, indtil videre eller et forsøg, der skal evalueres.

Spørg kun til baggrunden, hvis personen selv åbner den, og hvis svaret er nødvendigt for aftalen. “Vil du fortælle, hvorfor?” kan føles som et krav om at forsvare et pronomen eller kropsord. Det praktiske spørgsmål er oftere: “Hvor gælder det, og hvad bruger jeg i stedet?”

Den, der lytter, må også melde egen grænse. Nogle titler kan have en betydning, de ikke vil bruge. Nogle har svært ved bestemte ord eller ved at skifte pronomen i én rolle. Svar ærligt uden at gøre besværet til den andens skyld:

“Jeg vil gerne respektere dine ord. Den titel kan jeg ikke bruge erotisk. Kan vi undersøge et andet ord, eller betyder det, at vi ikke matcher i denne scene?”

Hvis du har brug for at øve et pronomen, så gør arbejdet uden for scenen. Sig sætninger højt, skriv et neutralt eksempel, og sænk tempoet. Den person, du omtaler, skal ikke være din øvelsesleder midt i en intens scene.

Når svaret er ja, nej, måske eller ikke nu

Behandl hvert svar som et fuldt samtaleresultat. Et ja åbner for præcision; det fjerner ikke behovet for at aftale kontekst. Et nej afslutter ordet. Et måske og et ikke nu giver ingen ret til at teste.

Når svaret er ja

“Godt. Så bruger jeg Nova og de/dem i rollen, ‘min pet’ er ønsket privat, og ‘pige’ er udenfor. Ved check-in bruger jeg Nova og almindelig stemme. Har jeg det rigtigt?”

Opsummer kun det sagte. Spørg derefter, om ordplanen er nok til den samtale, eller om noget skal tænkes igennem før scenen.

Når svaret er nej

“Okay. Det ord bruger jeg ikke. Hvad vil du gerne have i stedet — eller skal vi bare bruge dit navn?”

Tilbyd en neutral reserve én gang. Hvis personen ikke ønsker et alternativ, så lad feltet være tomt. Et nej til en titel er ikke et nej til personens køn, rolle eller relation.

Når svaret er måske

“Så er det ikke med denne gang. Vil du prøve ordet i en almindelig sætning nu, tænke over det selv eller lade det ligge?”

Et måske kan handle om ordet, personen, offentligheden eller timingen. Find ikke selv den mildeste version og brug den. Lad den, der er i tvivl, bestemme om og hvordan spørgsmålet kommer op igen.

Når svaret er ikke nu

“Fint. Vi bruger vores kendte neutrale ord og ændrer ikke sproget i dag. Vil du selv tage emnet op igen?”

Ikke nu kan betyde, at der mangler overskud til samtalen, ikke at personen afviser ordet for altid. Samtidig skal det respekteres som et nej til at fortsætte emnet nu.

Hvis svaret er uklart, så vælg det mindst antagende: personens kendte navn og pronomen, ingen ny titel og det aftalte neutrale kropsord. Hvis I ikke har en kendt reserve, så undlad ordet og spørg i almindeligt sprog.

Når I ønsker forskelligt sprog

Et fælles ord findes kun, når én person ønsker at modtage det, og den anden reelt vil bruge det. Ingen behøver opgive sin identitet, og ingen skal presses til en titel eller rolle, de ikke kan stå inde for.

Forskellen kan se sådan ud:

  • Én ønsker en kønnet titel; den anden ønsker kun neutral tiltale.
  • Én ønsker et bestemt kropsord; den anden bliver usikker på at bruge det erotiseret.
  • Én vil have en scenepersona med andet navn; den anden har brug for mere øvelse før en intens scene.
  • Én vil bruge en titel offentligt; den anden vil holde den privat.
  • Én tænder på kønsleg; den anden ønsker, at køn slet ikke bliver legemateriale.

I kan vælge mellem fire ærlige udfald:

  1. Find et andet fælles ord. Måske giver “chef”, et fornavn eller ingen titel samme ønskede magtretning.
  2. Skift formen, ikke identiteten. Den ene kan føre med stemme og instruktioner uden den uønskede titel.
  3. Hold ordet privat eller uden for denne scene. Et ord kan stadig have personlig betydning, selv om det ikke bruges sammen.
  4. Accepter, at scenen ikke matcher. Hvis det ønskede sprog er centralt for den ene og en grænse for den anden, findes der ikke et fælles ja på det punkt.

Undgå byttehandel: “Jeg bruger dit pronomen, hvis du kalder mig Master” blander almindelig respekt for personen sammen med erotisk adgang. Et navn eller pronomen er ikke betaling for en titel, aktivitet eller relation. Den erotiske del skal kunne vælges frit oven på den respektfulde grundlinje.

Hvis nogen bevidst ønsker at lege med et ord, der normalt ville være forkert eller grænseoverskridende, er det et særskilt opt-in til præcis den afgrænsede leg. Personens aktuelle navn og pronominer er stadig udgangspunktet uden for den aftale. Denne guide lærer ikke identitetsrettet ydmygelse eller gør fejlbrug til et begyndereksperiment.

Luk aftalen og gør rettelser lette

Slut med en kort opsummering, en rettelsesvej og et tidspunkt for opfølgning. Aftalen skal kunne bruges i praksis uden at blive en kontrakt, der fryser personens sprog.

En opsummering kan lyde:

“I hverdagen og ved check-ins bruger jeg Alex og de/dem. I rollen bruger jeg også Alex, og titlen er ‘min pet’. Om brystet siger jeg ‘brystkasse’; andre ord om det område er udenfor. Rollen slutter med ‘ud af rolle’. Hvis jeg siger noget forkert, retter jeg ordet med det samme og fortsætter først, når du er klar. Vi spørger til ordene igen i morgen.”

Aftal en enkel korrektion under scenen, for eksempel “ord”, “navn” eller det korrekte ord sagt direkte. Et safeword eller stop skal fortsat bruges, hvis personen vil pause eller afslutte handlingen. En ordrettelse er et ekstra redskab, ikke en nedgradering af retten til at stoppe.

Når nogen laver en fejl, er den mest brugbare reaktion ofte kort:

  1. Stop sætningen eller handlingen et øjeblik.
  2. Sig det korrekte ord: “Undskyld — brystkasse.”
  3. Spørg kort, om personen vil fortsætte, pause eller gå ud af rollen.
  4. Gem den lange forklaring og din egen skam til senere.

En lang undskyldning kan flytte arbejdet over på den berørte person, som så skal berolige den, der lavede fejlen. Ret, lyt og gør det bedre. Hvis fejlen gentages, eller personen bliver tydeligt påvirket, så gå ud af rollen. Aftalen om et ord kræver ikke, at personen bliver i scenen for at hjælpe dig med at lære.

Følg op efter scenen, når alle er landet:

  • Hvilke ord gav energi eller genkendelse?
  • Var noget mere kønnet, intimt eller offentligt end forventet?
  • Fungerede reserveordet ved check-in?
  • Blev overgangen ind og ud af rollen tydelig?
  • Skal noget beholdes, ændres eller sættes på pause?
  • Er der et ord, der ikke skal skrives eller deles bagefter?

En god oplevelse gør ikke ordplanen permanent. Sprog, roller og grænser kan ændre sig. Den næste aftale tager udgangspunkt i personernes aktuelle svar.

Samtalekort til køn, pronominer og kropsord

Brug kortet til én konkret scene og udfyld kun det, der er relevant. Det kan ligge i private noter, men skriv ikke mere følsomt end nødvendigt.

  • Navn uden for rollen:
  • Pronomen uden for rollen:
  • Rolle i denne scene:
  • Navn eller persona i rollen:
  • Pronomen i rollen:
  • Ønsket titel eller tiltale:
  • Titler og kønsord udenfor:
  • Ønskede kropsord:
  • Neutrale reserveord:
  • Kropsord udenfor:
  • Hvem må bruge sceneordene:
  • Privat, offentligt og skriftligt:
  • Rollen og sproget begynder sådan:
  • Check-in foregår med disse ord:
  • En hurtig ordrettelse lyder sådan:
  • Pause og stop lyder sådan:
  • Rollen og sproget slutter sådan:
  • Vi følger op på dette tidspunkt:

Læs til sidst planen højt. Den ene opsummerer; den anden retter. Slut med at spørge: “Er der noget, jeg har gjort bredere, end du mente?” Kortet hjælper hukommelsen. Det er ikke samtykke til berøring, aktivitet eller til at fortsætte.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg oplyse mit køn for at aftale en BDSM-scene?

Nej. Du kan nøjes med at sige, hvilket navn, pronomen, titel og hvilke kropsord der skal bruges i den konkrete sammenhæng. Du behøver ikke dele en identitetslabel eller privat baggrund for at få et ord respekteret.

Kan jeg bruge andre pronominer i en scene end i hverdagen?

Ja, hvis det er dit eget ønske, og skiftet aftales tydeligt. Afklar hvornår det begynder og slutter, hvem der må bruge pronominerne, og hvad der gælder ved check-in og bagefter.

Er en kønnet titel det samme som kønsidentitet?

Nej. En titel kan være rolle, tiltale, persona eller erotisk sprog. For nogle passer den tæt til identiteten; for andre er den kun et sceneord. Spørg til betydningen i stedet for at udlede den.

Hvad er et kropsord?

Her betyder det det ord, en person ønsker brugt om et kropsområde, for eksempel i en aftale, instruktion eller erotisk sætning. Det ønskede ord kan være almindeligt, anatomisk, slang eller personligt. Personen vælger; ordet giver ikke i sig selv samtykke til berøring.

Skal vi sige kropsordene højt før scenen?

Ja, hvis de skal bruges. Prøv et lille antal i en neutral sætning. Så kan I høre udtale og betydning uden scenens pres og vælge et neutralt reserveord ved tvivl.

Hvad gør jeg, hvis jeg bruger et forkert pronomen eller kropsord?

Stop kort, ret ordet uden en lang forsvarstale, og spørg om personen vil fortsætte, pause eller slutte. Følg op senere. Gentagne fejl kræver mere øvelse og kan betyde, at scenen skal vente.

Må jeg spørge, hvorfor et ord er en grænse?

Du må invitere personen til at fortælle mere, men en forklaring er ikke nødvendig for at grænsen gælder. Spørg først til det praktiske: Hvilket område er udenfor, og hvilket ord bruger du i stedet?

Hvad hvis vi ikke kan finde en titel, vi begge kan lide?

Brug navn, neutral tiltale eller ingen titel. I kan stadig skabe tydelig magt gennem aftalte handlinger og stemme. Hvis titlen er central for den ene og en grænse for den anden, kan den konkrete scene mangle et fælles ja.

Er et safeword nok, hvis et ord rammer forkert?

Nej. Aftal ordene før scenen, en hurtig rettelse undervejs og almindelig pause eller stop. Safewordet kan afslutte eller ændre scenen, men erstatter ikke den konkrete sprogaftale.