# Monster-rolleleg for første gang Prøv monster-rolleleg i en lille aftalt scene med enkel persona, få markører, tydelig start, løbende stopmulighed, rolleudgang og efterkontakt. # Monster-rolleleg for første gang Monster-rolleleg for første gang kan være en lille scene — et afgrænset legeforløb — mellem to voksne: Vælg én monsterkvalitet, én enkel rollemarkør og få aftalte handlinger. Bekræft et aktuelt ja, markér tydeligt, hvornår fiktionen begynder, og behold almindelige ord for pause og stop. Slut efter få minutter, læg rollerne væk, og tal sammen som jer selv. I behøver ikke et dyrt kostume, en avanceret historie eller evnen til at holde karakter. En ændret stemme, en kappe, en maske på bordet eller en bestemt sætning kan være nok til at gøre fantasien nærværende. Det afgørende er, at I ved, hvilken oplevelse I søger, hvad monsteret må gøre, og hvornår det ikke længere er monsteret, men personen bag rollen, der taler. Denne guide følger et lavkomplekst førstegangsforløb før, under og efter fiktionen. Scenen bruger stemme, blik, afstand, almindelig bevægelse og eventuel let berøring, som allerede er aftalt præcist. Den omfatter ikke jagt, brydning, bid, fastholdelse, blokering af en udgang, dark ageplay, consensual non-consent (CNC) eller spillet modstand. ## Indhold - [Hvad kan I forvente første gang med monster-rolleleg?](#hvad-kan-i-forvente-første-gang-med-monster-rolleleg) - [Det dragende kan ligge i én tydelig monsterkvalitet](#det-dragende-kan-ligge-i-én-tydelig-monsterkvalitet) - [Inden I siger ja til en monsterscene](#inden-i-siger-ja-til-en-monsterscene) - [Når monsterrollen begynder](#når-monsterrollen-begynder) - [Mens fiktionen lever mellem jer](#mens-fiktionen-lever-mellem-jer) - [Hvis I vil sænke tempoet, stoppe eller gå ud af fiktionen](#hvis-i-vil-sænke-tempoet-stoppe-eller-gå-ud-af-fiktionen) - [Når monsterrollen er slut](#når-monsterrollen-er-slut) - [Tjekliste før jeres første monster-rolleleg](#tjekliste-før-jeres-første-monster-rolleleg) - [Ofte stillede spørgsmål](#ofte-stillede-spørgsmål) ## Hvad kan I forvente første gang med monster-rolleleg? Første gang er mest overskuelig som en kort prøve på fiktionen, ikke som en fuld forestilling. I vælger først, hvad monsteret skal gøre ved stemningen: Skal det være majestætisk, sultent, beskyttende, fremmed, charmerende eller drilsk? Derefter oversætter I den kvalitet til få synlige og hørbare tegn. Under scenen undersøger I, om netop de tegn virker. Til sidst markerer I, at monsteret er væk, og sammenligner oplevelsen. Et enkelt forløb kan se sådan ud: | Fase | Hvad sker der? | Vigtigste valg | Let udgang | | --- | --- | --- | --- | | **Nysgerrighed** | I beskriver den del af fantasien, der tiltaler jer | Monsterkvalitet, roller og ønsket stemning | En af jer siger nej til hele idéen | | **Aftale** | I vælger ord, afstand, få handlinger og klare fravalg | Hvor meget frygt, erotik og berøring er med? | I gør scenen mildere eller lader den ligge | | **Rolleindgang** | Et aktuelt ja og en startmarkør åbner fiktionen | Hvem åbner, og hvordan kan rollen brydes? | “Ikke i dag” afslutter overgangen | | **Scene** | Monsteret tilbyder en lille handling eller replik, og den anden svarer | Mere, samme, mindre, pause eller stop | Almindeligt sprog er altid tilladt | | **Rolleudgang** | Slutmarkøren lukker fiktionen | Navne, stemme og rekvisitter vender tilbage til hverdagen | Enhver kan afslutte før tid | | **Efterkontakt** | I lander og taler senere om konkrete øjeblikke | Nærhed, afstand, feedback og eventuelt næste valg | Det er legitimt ikke at gentage scenen | Den første scene kan føles intens, varm, morsom, akavet eller overraskende neutral. En replik kan fungere, selv om masken føles forkert. Stemmen kan være dragende, mens historien bliver for kompliceret. I kan også opdage, at fantasien fungerer bedre i hovedet end mellem jer. Det er brugbar viden, ikke en mislykket præstation. Monster-rolleleg er en særlig form for fiktion, men den låner nødvendige grundtræk fra anden rolleleg: en aftalt ramme, en begyndelse, mulighed for at bryde karakter og en tydelig slutning. Denne side går i dybden med monsterets særlige kvaliteter, markører, frygtvalg og rolleudgang. En bredere guide til roller, replikker og improvisation er et naturligt næste skridt, hvis I vil bygge mere historie på senere. ## Det dragende kan ligge i én tydelig monsterkvalitet Et monster kan gøre en egenskab større end hverdagen. En vampyr kan være gammel, behersket og dragende. En varulv kan være sulten, kropslig eller splittet mellem menneske og dyr. En havskabning kan være fremmed og nysgerrig. En dæmon kan være vittig, forførende eller kontraktbundet. Fantasien behøver ikke handle om vold eller rædsel; den kan handle om fremmedhed, magt, forvandling, hengivelse, humor eller en meget fokuseret form for opmærksomhed. Udøverperspektiver peger på, at monsterfantasi kan omsættes til virkeligheden gennem små, betydningsfulde fragmenter frem for en én-til-én-gengivelse. En anden udøver beskriver overnaturlige figurer som én af flere måder at bruge rolleleg til spænding, leg og fantasi. Det giver en brugbar begyndermodel: Find det ene træk, der bærer lysten, og lad resten af monsterverdenen blive i fantasien foreløbig. Spørg hver især: - Hvilken væsenstype eller figur ser jeg for mig? - Hvilken kvalitet ved figuren er dragende for mig? - Vil jeg helst være monsteret, møde det eller skifte mellem perspektiver? - Skal oplevelsen være erotisk, romantisk, magtfuld, legende eller ikke-seksuel? - Vil jeg mærke spænding og en smule aftalt frygt, eller skal frygt være helt ude? - Hvilken lille detalje ville gøre fantasien genkendelig uden et fuldt kostume? Svarene må gerne være forskellige. Måske ønsker den ene en majestætisk vampyr, mens den anden forestiller sig et dyrisk rovdyr. De billeder kan ikke nødvendigvis rummes i samme første scene. Find en fælles kvalitet, eksempelvis “fremmed og intenst opmærksom”, eller vælg én persons fantasi nu og lad den anden være et muligt senere forsøg. ### Monsterpersonaen kan stå på tre linjer En enkel persona — en rollefigur — gør rollen lettere at finde og lettere at forlade. Skriv højst tre linjer: 1. **Monsteret er:** en gammel skovvogter med lav stemme og langsomme bevægelser. 2. **Monsteret vil:** undersøge den fremmede og invitere personen tættere på. 3. **Monsteret må:** gå langsomt rundt om stolen, stille tre spørgsmål og tilbyde en hånd efter et direkte ja. Det er nok til at skabe en figur. I behøver ikke opfinde navn, slægtshistorie, artens regler og en hel verden. Hvis baggrundsarbejdet er den sjove del for jer, kan I nyde det separat. Første scene bliver lettere at aflæse, når handlingen stadig kan beskrives uden fantasyord. ### En markør kan bære mere end et kostume Vælg én eller to markører, som tydeligt ændrer rollen uden at begrænse syn, tale eller bevægelse. Det kan være en kappe over skuldrene, en maske placeret synligt på bordet, en ring, et bestemt lys, en titel eller en ændret stemme. En genstand hjælper kun, hvis begge forstår dens betydning. Masken behøver ikke bæres. Den kan være et symbol, som monsteret lægger hånden på ved start og fjerner igen ved slutning. Det mindsker praktisk besvær og gør ansigt, tale og respons lette at registrere. Et gennemført look er ikke et mål i sig selv. Hvis kappen bliver varm, stemmen gør ondt, eller en rekvisit føles komisk på den forkerte måde, kan I lægge den væk og beholde fiktionen. ## Inden I siger ja til en monsterscene Aftalen skal oversætte fantasyord til virkelige handlinger. “Du er et farligt monster” siger noget om stemningen, men intet præcist om afstand, ord, berøring eller stop. Tal derfor som jer selv, og beskriv scenen, så den stadig giver mening uden monsterets logik. Et konstrueret førstegangseksempel kan lyde sådan: > “Vi prøver i otte minutter. Du er en gammel skovskabning, der taler langsomt og går rundt om min stol. Du må kalde mig ‘fremmede’, stille tre spørgsmål og tilbyde din hånd. Du må først røre min hånd, hvis jeg siger ja dér. Ingen jagt, blokering, trusler, fastholdelse eller sex. ‘Mindre’ betyder mere afstand og almindelig stemme. ‘Pause’ bryder rollen. ‘Stop’ afslutter scenen.” Eksemplet er et mentalt kort, ikke et manuskript. I kan vælge en anden figur og helt andre, milde handlinger. Bevar dog præcisionen: Hvem gør hvad, hvor længe, på hvilken afstand, og hvad ligger udenfor? ### Gør frygt til et aktivt tilvalg Monsterfiktion kan være dragende uden reel frygt. Hvis I vil bruge en spænding, der minder om frygt, skal den vælges særskilt. Tal om både graden og formen: | Valg | Mild begynderversion | Skal siges direkte | | --- | --- | --- | | **Frygt** | Ingen frygt eller let spænding gennem stemme og fiktion | Hvilke ord, lyde og temaer er ønskede eller uønskede? | | **Afstand** | Monsteret bliver på aftalt afstand og blokerer aldrig vejen | Må personen nærme sig, gå rundt om en stol eller stå bagved? | | **Berøring** | Ingen berøring eller én præcist aftalt, let berøring efter nyt ja | Hvem må røre hvor, hvordan og hvornår? | | **Erotisk niveau** | Ikke-seksuel eller erotisk uden nye seksuelle handlinger | Er kys, nøgenhed eller seksuel kontakt ude eller særskilt aftalt? | | **Sprog** | Få valgte ord uden trusler om virkelige konsekvenser | Hvilke titler, beskrivelser og emner er ude? | Frygt er ikke automatisk en ingrediens, fordi rollen hedder monster. Den ene kan nyde en dyb stemme, men ikke pludselige lyde. Den anden kan ønske følelsen af at blive iagttaget, men ikke at nogen står bagved. Spørg også til personlige associationer. Et billede, der føles som ren fiktion for én, kan ramme en virkelig erfaring hos en anden. Denne begynderguide holder dark ageplay og CNC helt ude. I spiller ikke barn, manglende samtykke, bortførelse eller tvang. Almindeligt nej og stop beholder deres almindelige betydning. Hvis en fantasi kun føles rigtig med de elementer, er det ikke denne lille scenes opgave at gøre dem til begynderniveau. ### Aftal virkelighedsgrænsen Virkelighedsgrænsen fortæller, hvad rollen aldrig kan omfortolke. Aftal mindst: - Begge deltagere er voksne mennesker, også mens en figur kaldes udødelig, dyrisk eller overmenneskelig. - Monsterets evner findes kun i fortællingen; de giver ingen virkelig myndighed. - Et tidligere ja dækker kun de handlinger, I har aftalt. - Almindelige navne, “pause”, “stop” og “ud af rollen” er uden for fiktionen. - En lukket dør er privatliv, ikke tilladelse til at blokere en udgang. - En ny idé bliver gemt til senere eller drøftet efter en reel pause. Aftal også, hvad der skal ske lige efter. Nogle vil gerne grine og tale. Andre ønsker vand, et kram, almindelig musik eller et par minutters ro. Begge kan have behov, også den person, der spillede det magtfulde monster. ## Når monsterrollen begynder Begyndelsen skal være tydelig nok til, at ingen behøver gætte, om en mørkere stemme eller usædvanlig tiltale allerede er en del af legen. Bekræft først aftalen i almindeligt sprog: “Har du stadig lyst til vores otte minutters skovmonster-scene, præcis som vi beskrev den?” Et tidligere ja er ikke et krav om at begynde nu. Brug derefter en enkel startmarkør. Monsteret kan tage kappen på, lægge hånden på masken eller sige den aftalte første linje: “Den fremmede er kommet ind i min skov.” Den anden kan svare med en aftalt linje eller blot et almindeligt “ja, jeg er med”. Markøren gør overgangen synlig; den er ikke et samtykke til noget ud over aftalen. Den første overgang kan føles bevidst eller få jer til at grine. Lad det være information. I kan blive i scenen, prøve startlinjen igen eller sige “pause” og justere. Undgå at gøre monsteret højere, mere truende eller mere fysisk for at redde en stemning, der ikke kom med det samme. ### Giv den anden noget lille at svare på Monsteret kan åbne med ét tilbud: et blik, et spørgsmål, en langsom bevægelse eller en hånd, der bliver rakt frem på afstand. Den anden person vælger et svar. Det kan være at holde blikket, svare på spørgsmålet, bede monsteret blive stående, tage imod hånden efter et aktuelt ja eller afslå inden for fiktionen, hvis det almindelige nej stadig er entydigt. Hold første minut enkelt. Et monster behøver ikke holde en tale eller udføre tre handlinger på én gang. Den person, der møder monsteret, behøver heller ikke spille rædsel, underkastelse eller fascination. En rolig, nysgerrig fremmed kan være en fuld rolle. Det er kontakten mellem de to valgte figurer, der skaber scenen. ## Mens fiktionen lever mellem jer Under scenen skifter opmærksomheden mellem fantasi og virkelig respons. Fiktionen kan være varm og opslugende, men begge har fortsat ansvar for at registrere ord, bevægelse og ændringer. Gør én lille aftalt ting, vent på svar, og vælg derefter næste lille ting. En otte minutters scene kan eksempelvis have tre dele: 1. **Mødet:** Monsteret bliver på sin aftalte plads, bruger stemmen og stiller det første spørgsmål. 2. **Nærheden:** Den anden vælger at holde afstand, gå tættere på eller tage imod én aftalt invitation. 3. **Afskeden:** Monsteret giver den aftalte slutlinje, skaber mere afstand og lægger markøren væk. Strukturen giver retning uden at låse alle replikker. Hvis mødet er det mest dragende, kan I blive dér. I skylder ikke scenen en fangst, overgivelse, seksuel handling eller dramatisk afslutning. ### Hold kontakt med korte valgmuligheder Et kort tjek kan bruge scenens sprog, hvis svaret stadig er entydigt. Monsteret kan spørge: “Skal jeg blive her, komme tættere på eller træde tilbage?” Den anden svarer med den valgte mulighed. I kan også tale helt almindeligt: “Mere, samme, mindre, pause eller stop?” Gode tjek beskytter ikke kun den person, der møder monsteret. Den, der spiller figuren, kan miste stemmen, blive utilpas ved egne ord eller opdage, at den aftalte magt føles forkert. Begge kan bruge mindre, pause og stop. Monsterrollen er ikke en opgave, der skal gennemføres for den andens skyld. Kropssprog kan vise, at det er tid til at spørge, men det kan ikke give et præcist svar alene. Hvis en person pludselig bliver meget stille, fjerner blikket, trækker sig, fryser eller ikke svarer som før, så sænk tempoet og gå ud af rollen. Et smil, en lyd eller erotisk ophidselse er heller ikke et nyt ja til berøring eller intensitet. ### Bevar monsteret uden at gøre personen utilgængelig Rollen kan fortsætte, selv om I taler klart. En kort pause er ikke et hul i præstationen. I kan aftale, at kappen bliver på, mens stemmen bliver almindelig, eller at monsteret tager et skridt tilbage, når nogen siger “mindre”. Det gør ændringen synlig uden at kræve en total afslutning hver gang. Hvis en ny idé opstår, så skeln mellem en lille justering og en ny aktivitet. “Kan du tale langsommere?” er en ændring inden for scenen. “Må du holde mig fast?” ændrer den fysiske risiko og ligger uden for denne guide. Gem den til en anden samtale og et andet vidensgrundlag. Monsterfiktion kan overlappe med primal play, hvis rå energi, jagt eller animalistisk respons begynder at bære oplevelsen. Den kan overlappe med pet play, hvis en tydelig dyrerolle eller pet/handler-relation bliver central. I dette første forsøg bliver monsterfiguren og dens få markører ved med at være kernen. Jagten, dyreidentiteten og fysisk teknik hører ikke automatisk med. ## Hvis I vil sænke tempoet, stoppe eller gå ud af fiktionen Handlefriheden skal være nemmere at bruge end rollen er at spille. Aftal ord, der ikke kan forveksles med monsterets replikker: | Signal | Betydning | Handling | | --- | --- | --- | | **Mindre** | Fiktionen er stadig ønsket, men et element skal ned | Monsteret skaber afstand, sænker stemmen eller fjerner den nævnte del | | **Pause** | En person vil tale uden rolle | Alle handlinger stopper; almindelige navne og stemmer vender tilbage | | **Stop** | Scenen er slut | Fiktionen og alle aftalte handlinger afsluttes straks; ingen forhandling om genstart | | **Ud af rollen** | Personen vil ophæve figuren, også hvis resten af mødet fortsætter | Markører lægges væk, roller og titler ophører, og I taler som jer selv | Brug almindeligt sprog ved tvivl. “Mener du, at monsteret skal træde tilbage, eller vil du ud af scenen?” er et legitimt spørgsmål. Hvis svaret ikke er tydeligt, så stop. Det er bedre at lukke en lille scene tidligt end at lade fiktionen fortolke på personens vegne. Stop også, hvis en person ikke kan svare, bliver desorienteret, virker reelt bange, får fysisk ubehag eller ikke længere kan skelne aftalen fra den aktuelle handling. Fjern markører, skab den ønskede afstand, og håndtér den virkelige situation uden roller. Ved akut fare skal relevant akut hjælp prioriteres. Et stop fortæller ikke, at monsterfantasien var forkert. Det fortæller, at denne version, dette tidspunkt eller dette konkrete element ikke skal fortsætte. Personen kan senere ønske en mildere version, en helt anden figur eller ingen gentagelse. Alle tre udfald er gyldige. ## Når monsterrollen er slut Rolleudgangen skal lukke fiktionen både i ord og handling. Brug slutmarkøren, før I begynder at evaluere. Monsteret kan sige: “Skovens vogter forlader dette sted nu.” Derefter lægger personen kappen eller masken væk, bruger sit almindelige navn og siger: “Rollen og scenen er slut. Jeg er mig selv igen.” Den anden bekræfter også sin rolleudgang. Skift lys eller musik tilbage, hvis det hjalp med at markere rammen. Skab den afstand, I aftalte, og spørg med almindelig stemme: - Er begge tydeligt ude af rollerne? - Er der noget fysisk eller følelsesmæssigt, som kræver opmærksomhed nu? - Vil du have nærhed, afstand, vand, ro eller almindelig samtale? - Er der en replik eller handling, vi allerede nu skal fravælge fremover? - Hvornår vil vi tale mere grundigt? Efterkontakt er ikke en belønning for at have gennemført scenen. Det er praktisk omsorg og orientering efter en delt oplevelse. Behovene kan være forskellige. Den ene kan ville grine af stemmen, mens den anden stadig har brug for ro. Spørg før kram eller anden berøring, også hvis scenen føltes tæt og varm. ### Tal om monsterkvaliteten, ikke skuespillertalentet Den senere samtale bliver mest brugbar, når I vurderer konkrete valg: 1. Hvornår blev monsteret levende for dig? 2. Var det stemmen, markøren, blikket, afstanden eller historien, der bar oplevelsen? 3. Var graden af frygt, erotik og magt den, du havde sagt ja til? 4. Var det let at bruge mindre, pause, stop og rolleudgang? 5. Var der et øjeblik, hvor fiktionen og virkeligheden blev uklare? 6. Hvad vil du gentage, gøre mildere, ændre eller udelade? En glemt replik kan være ligegyldig. Et grin kan være den bedste del. En flot maske kan have bidraget mindre end den langsomme stemme. Det første forsøg giver jer et valg om næste gang; det forpligter jer ikke til at købe mere udstyr eller gøre scenen mørkere. Hvis I vil prøve igen, så ændr højst ét eller to elementer. I kan beholde personaen og skifte startlinjen, eller beholde markøren og justere afstanden. Hvis I i stedet vil lære mere om generel rollekonstruktion, primal energi eller petrollen, så behandl det som et nyt brugerjob med sin egen ramme frem for som automatisk progression fra monsterlegen. ## Tjekliste før jeres første monster-rolleleg ### Før - [ ] Begge ønsker en monsterfiktion med hinanden i dag. - [ ] I har valgt én monsterkvalitet og kan beskrive dens appel med almindelige ord. - [ ] Personaen kan stå på tre linjer: hvem figuren er, hvad den vil, og hvad den må. - [ ] I har valgt højst én eller to enkle markører. - [ ] Frygt er valgt aktivt i en konkret grad eller er helt ude. - [ ] I har aftalt afstand, sprog, berøring, erotisk niveau og varighed. - [ ] Jagt, blokering, fastholdelse, bid, fysisk kamp, dark ageplay og CNC er ude. - [ ] Almindelige navne, mindre, pause, stop og rolleudgang er entydige. - [ ] Begge har fri vej væk og kan tale uden udstyr i vejen. - [ ] I ved, hvordan rollen slutter, og hvad hver person ønsker lige efter. ### Under - [ ] I begynder først efter et aktuelt ja. - [ ] Startmarkøren gør rolleindgangen tydelig uden at udvide aftalen. - [ ] Monsteret gør én lille aftalt ting ad gangen og venter på svar. - [ ] Check-ins giver reelle valg og forståelige svar. - [ ] En ændring i respons udløser mindre tempo, pause eller stop. - [ ] En ny aktivitet bliver gemt til en senere aftale. - [ ] Begge kan bryde karakter uden at undskylde. ### Efter - [ ] Slutmarkøren, almindelige navne og tydeligt sprog lukker fiktionen. - [ ] Begge bliver spurgt om nærhed, afstand og aktuelle behov. - [ ] I taler om konkrete markører og øjeblikke frem for talent. - [ ] I skelner mellem persona, frygtgrad, aktivitet og partnerkontakt. - [ ] Et eventuelt nyt forsøg får sit eget aktuelle ja. - [ ] Det er et legitimt resultat at lade fantasien blive i fantasien. ## Ofte stillede spørgsmål ### Behøver vi et monsterkostume? Nej. En stemme, en titel, en kappe, en maske på bordet eller en bestemt startlinje kan være nok. Vælg den mindste markør, der gør figuren genkendelig uden at gøre tale, syn eller bevægelse vanskelig. ### Hvilket monster er lettest første gang? Det letteste er den figur, I begge kan beskrive gennem én ønsket kvalitet og få milde handlinger. En “gammel, nysgerrig skovvogter” er mere brugbar end “et farligt monster”, fordi stemme, afstand og spørgsmål kan aftales konkret. Arten er mindre vigtig end rammen. ### Skal monster-rolleleg være seksuel? Nej. Den kan være erotisk, romantisk, magtfuld, humoristisk eller ikke-seksuel. Aftal det erotiske niveau særskilt. Et ja til monsterfiguren er ikke automatisk et ja til nøgenhed, kys eller seksuel berøring. ### Kan vi bruge frygt uden at gøre scenen voldsom? Ja, hvis begge aktivt vælger en mild og konkret form, eksempelvis en dyb stemme eller følelsen af at blive iagttaget på aftalt afstand. Pludselige lyde, trusler, jagt og blokering er ikke nødvendige. Stop eller gå ud af rollen, hvis frygten bliver reel eller uønsket. ### Hvad gør vi, hvis monsterstemmen får os til at grine? I kan grine og fortsætte, prøve en enklere stemme eller afslutte. Spørg, om latteren er glæde, nervøsitet eller et ønske om pause. Monster-rolleleg er ikke en skuespilprøve, og et grin gør ikke nysgerrigheden mindre reel. ### Kan én person spille monster og stadig stoppe scenen? Ja. Alle deltagere kan bruge mindre, pause, stop og rolleudgang. Den person, der spiller den magtfulde figur, kan miste lysten, få ubehag i stemmen eller opleve rollen som forkert. Figuren skaber ingen pligt til at føre scenen til ende. ### Er monster-rolleleg det samme som primal play eller pet play? Nej, men formerne kan overlappe. Monster-rolleleg bæres af en mytisk eller monstrøs figur og dens fiktion. Primal play bæres af rå eller animalistisk energi, mens pet play bæres af en pet-, dyrerolle eller handlerrelation. Aftal den form, I faktisk vil prøve. ### Hvordan ved vi, om første gang lykkedes? Den lykkedes som forsøg, hvis I kunne mærke, hvad der bar fantasien, og begge beholdt mulighed for at vælge og stoppe. Måske virkede kun stemmen, måske hele personaen, eller måske var fantasien bedre privat. Brug resultatet som information, ikke som krav om en større scene.