Sadisme og masochisme i BDSM

I BDSM kan sadisme beskrive en dragning mod at give en anden person valgt smerte eller andre intense sansninger og mod den respons, det skaber. Masochisme kan beskrive en dragning mod at modtage sådanne sansninger. Ordene kan handle om en indre interesse, en fantasi, en rolle i bestemte situationer eller en samtykket praksis. De fortæller ikke alene, hvad nogen gør, hvor intenst det er, eller om personen ønsker dominans eller submission.

Den vigtigste skelnen er denne: En indre interesse har ingen samtykkestatus. Samtykke bliver afgørende, når flere mennesker skal gøre noget sammen. En fantasi eller interesse giver aldrig adgang til en andens krop, følelser eller grænser. Fælles praksis er kun legitim, når alle involverede voksne frivilligt har sagt ja til det konkrete, kan kommunikere undervejs og kan trække samtykket tilbage.

Sadisme er derfor ikke det samme som vold uden samtykke, og masochisme betyder ikke, at en person ønsker al smerte eller accepterer skade. Smerte bliver heller ikke automatisk til nydelse. For nogle ligger det dragende i selve sansningen. For andre ligger det i reaktionen, rollen, betydningen, tilliden, udfordringen eller mødet med en partner. Denne guide hjælper dig med at skelne de muligheder uden at diagnosticere dig eller lære dig en smertepraksis.

Den korte begrebsmodel

Sadisme og masochisme er bedst forstået som ord for en mulig dragning, ikke som en komplet personlighedsbeskrivelse.

Ord	Kan pege mod	Fortæller ikke automatisk
Sadist	Interesse i at give valgt smerte eller andre intense sansninger og i responsen på dem	At personen er dominant, top, voldelig eller ønsker enhver form for lidelse
Masochist	Interesse i at modtage valgt intensitet, smerte eller opleve betydningen omkring den	At personen er submissiv, bottom, passiv eller kan lide al smerte
Dominant / submissiv	Hvem der leder, og hvem der overdrager en aftalt del af magten	Hvem der giver eller modtager smerte
Top / bottom	Hvem der udfører, og hvem der modtager en aktivitet	Hvem der har en D/s-identitet, eller hvorfor aktiviteten er dragende

Ordene bruges forskelligt. Nogle siger “sadist”, fordi det føles som en vigtig del af deres erotiske selvforståelse. Andre bruger det kun om én type scene. Nogle bruger slet ikke labelen, selv om de genkender dragningen. Det samme gælder masochist.

Begreberne behøver heller ikke komme som et par. En sadistisk interesse kræver ikke, at du har eller søger en masochistisk partner. En masochistisk interesse kræver ikke, at du ønsker en sadist. Matchning handler om konkrete ønsker og grænser, ikke om at to labels ser symmetriske ud.

Sadisme og masochisme kan rumme forskellige dragninger

Der findes ikke én oplevelse, som alle sadister eller masochister deler. Et brugbart begyndersprog er at undersøge, hvad der faktisk trækker, uden at gøre svaret til en test.

Den fysiske dragning

For nogle handler interessen tydeligt om en kropslig sansning. En masochistisk dragning kan være rettet mod tryk, svie, ømhed eller en anden valgt intensitet. En sadistisk dragning kan være rettet mod at skabe den sansning hos en anden.

“Fysisk” siger stadig meget lidt. To mennesker, der begge bruger ordet masochist, kan ønske helt forskellige sansninger, intensiteter og kropsområder. En person kan nyde én præcis form for smerte og afvise alle andre. Labelen er aldrig et samtykke til en aktivitetskategori.

Responsen på den valgte intensitet

Når smerte eller andre intense sansninger er valgt, kan responsen også være en del af det dragende: et suk, et grin, spændte muskler, aftalt modstand, stilhed, øjenkontakt eller den mærkbare overgang fra forventning til reaktion. En sadist kan være mere optaget af samspillet og partnerens levende respons på den aftalte intensitet end af smerte som abstrakt idé.

En masochist kan tilsvarende være draget af sin egen reaktion: intens fokus, lyden der slipper ud, oplevelsen af at blive udfordret eller kontrasten, når intensiteten ophører. Det betyder ikke, at enhver reaktion er et ja. Kropslige reaktioner kan være ufrivillige, og de kan ikke erstatte aftalt kommunikation.

Den rollebaserede dragning

Nogle oplever S/M gennem en fortælling eller en rolle. Det kan være forestillingen om at udholde noget, give en kontrolleret udfordring, adlyde en instruktion, “straffe” i et tydeligt rollespil eller gennemføre en opgave. Her kan den valgte betydning fylde mere end selve sansningen.

Rollen er ikke en skjult kontrakt. At en scene bruger ord som straf, modstand eller nåde ændrer ikke deltagernes faktiske ret til at stoppe. Rollesproget virker kun inden for den ramme, der blev aftalt uden for rollen.

Den symbolske dragning

Intensitet kan opleves som et symbol: overgivelse, hengivenhed, udholdenhed, kontrol, tillid, opmærksomhed eller et minde om en fælles scene. Det symbolske lag kan være stærkt, også når den fysiske aktivitet er begrænset.

Et symbol er personligt. Et mærke kan for én person føles erotisk eller betydningsfuldt og for en anden være uønsket, socialt belastende eller fysisk bekymrende. Symbolsk værdi gør ikke en kropslig konsekvens mindre virkelig og giver ikke lov til at skabe den.

Den følelsesmæssige dragning

For nogle ligger intensiteten i sprog, spænding, drilleri, sårbarhed, valgt hårdhed eller følelsen af at blive set meget præcist. Hårde ord eller ydmygelse kan indgå for nogle, men det er et selvstændigt højrisikoområde, som ikke kan udledes af ordet sadist eller masochist.

Følelsesmæssig intensitet kan ramme uden synlige tegn. Det kræver lige så konkret et ja som fysisk kontakt og kan have grænser, der er sværere at gætte. Denne artikel giver derfor ikke forslag til følelsesmæssig smerteleg.

De fem perspektiver er et refleksionskort, ikke en videnskabelig typologi. De kan overlappe, mangle eller ændre betydning fra én relation til en anden.

Smerte er ikke automatisk nydelse

Masochisme betyder ikke nødvendigvis, at smerte omdannes til almindelig velbehag. Smerten kan stadig føles skarp, ubehagelig eller krævende, mens helheden samtidig er ønsket.

Det hjælper at skelne mellem mindst fire mulige steder, hvor det dragende kan ligge:

1. Sansningen: Den konkrete intensitet opleves som direkte erotisk eller tilfredsstillende.
2. Reaktionen: Personen ønsker fokus, forløsning, energi eller sit eget tydelige svar på intensiteten.
3. Betydningen: Det valgte rollespil, udfordringen, overgivelsen eller ritualet gør oplevelsen dragende.
4. Forbindelsen: Det særlige samspil med en partner er centralt, mens sansningen alene ikke ville være interessant.

En person kan genkende én, flere eller ingen af forklaringerne. Der findes også mennesker, som deltager i en aftalt intens aktivitet af andre grunde uden at kalde sig masochister. Det er ikke en invitation til at udholde noget for en partners skyld. Et ja skal stadig være frivilligt, konkret og muligt at ændre.

På sadistisk side kan lysten tilsvarende ligge i teknik, reaktion, rolle, æstetik eller forbindelse. Det er for snævert at antage, at en sadist kun er tilfreds, hvis en anden faktisk lider. Nogle ønsker tydelig nydelse hos partneren. Andre ønsker en troværdig oplevelse af modstand eller hårdhed inden for en aftalt ramme. Det afgørende er ikke at gætte ud fra labelen, men at spørge.

Sadist er ikke det samme som dominant eller top

En sadistisk interesse beskriver, hvad der kan være dragende. Dominant beskriver en retning i aftalt magtudveksling. Top beskriver en funktion i en aktivitet. De tre ord kan følges ad, men de behøver ikke.

En dominant kan lede uden at være interesseret i smerte. Magtudvekslingen kan handle om valg, ritual, service, opmærksomhed eller struktur. En top kan udføre en intens aktivitet omhyggeligt for en bottoms ønskede oplevelse uden selv at have en sadistisk dragning.

En sadist kan omvendt toppe en afgrænset aktivitet uden at ønske autoritet over partneren. Personen kan også være submissiv i en D/s-dynamik og stadig være draget af at give intensitet. Sadisme tildeler derfor hverken ledelsesret eller teknisk kompetence.

Masochist er ikke det samme som submissiv eller bottom

En masochistisk interesse beskriver heller ikke automatisk magt eller handlingsrolle. En submissiv kan ønske at følge en dominant uden at ville modtage smerte. En bottom kan modtage reb, berøring eller en anden aktivitet uden en masochistisk motivation.

En masochist kan være dominant og selv lede en scene, hvor personen modtager intensitet. Personen kan også være top i én aktivitet og bottom i en anden. Det at modtage smerte gør ikke nogen passiv, lydig eller mindre ansvarlig for egne valg.

Masochist betyder især ikke “kan tåle alt”. Smertetolerance varierer med aktivitet, dagsform, krop og situation, og ønsket kan være meget specifikt. En label er ikke et løfte om intensitet og ikke en udfordring, som skal bevises.

Sådan kan rollerne reelt kombineres

Kombinationerne er reelle måder at organisere forskellige interesser på, ikke undtagelser fra en “rigtig” BDSM-model.

Kombination	Hvad der kan foregå	Hvad der stadig skal afklares
Dominant sadist og submissiv masochist	Magt, handling og S/M-dragning peger i samme retning	Konkrete aktiviteter, intensitet, stop og ansvar
Sadistisk top og masochistisk bottom uden D/s	En afgrænset udveksling af intensitet uden magtrolle	Hvem styrer hvad, og hvornår scenen slutter
Dominant masochist og submissiv top	Den dominante leder, mens den submissive udfører intensiteten	Instruktionsrum, teknisk ansvar og begge personers grænser
Submissiv sadist	Personen overdrager aftalt magt, men er draget af at give intensitet	Om interessen udtrykkes i samme scene, med hvem og hvordan
Dominant uden sadisme og submissiv uden masochisme	D/s uden smerteinteresse	Hvad magtudvekslingen faktisk skal bestå af
Person, der både er sadist og masochist	Dragningen kan skifte efter partner, scene eller tidspunkt	Om personen skifter magtrolle, handlingsrolle, S/M-retning eller kun én af dem

En person behøver ikke bruge ordet switch, blot fordi sadistisk og masochistisk interesse begge findes. “Switch” kan handle om at skifte dominant/submissiv, top/bottom, sadist/masochist eller flere akser. Spørg hvilken betydning personen selv bruger.

Interesse, fantasi og fælles praksis er tre forskellige ting

Et ansvarligt sprog skelner mellem det, der findes indeni, og det, der er aftalt mellem mennesker.

• Interesse: Noget vækker nysgerrighed, lyst eller genkendelse. Interessen kan eksistere uden partner og uden plan om handling.
• Fantasi: En indre scene kan være erotisk netop fordi virkelighedens konsekvenser, logistik og grænser er sat ud af kraft. Fantasi er ikke en bestilling.
• Fælles praksis: Flere personer gør noget konkret. Her kræves samtykke, afgrænsning, relevante færdigheder og en reel mulighed for at stoppe.

Du kan altså godt erkende: “Jeg har en sadistisk fantasi” uden at vide, om du vil gøre noget ved den. Du kan sige: “Jeg genkender noget masochistisk” uden at love en partner smerteleg. Og du kan vælge en samtykket praksis uden at tage en identitetslabel.

Denne adskillelse gør partnersamtalen mindre dramatisk. At dele en interesse kan være en oplysning om dig, ikke et krav om svar eller deltagelse.

Samtykket praksis og vold uden samtykke er ikke det samme

Det afgørende skel i fælles praksis er ikke, om en handling ser blid eller hård ud udefra. Det er blandt andet, om voksne deltagere frivilligt har valgt det konkrete, har relevant information, kan påvirke forløbet og kan stoppe.

Samtykke til én aktivitet er ikke samtykke til en hel kategori. Samtykke til smerte er ikke automatisk samtykke til ydmygelse, mærker, seksuel kontakt, rolleleg eller højere intensitet. Et tidligere ja, en D/s-relation eller en sadist/masochist-label kan heller ikke forlænge samtykket.

Hvis nogen påfører en anden fysisk eller psykisk lidelse uden samtykke, er det ikke legitim BDSM-praksis. En kinky interesse, titel eller relation er ingen undskyldning. Et ignoreret stop bliver ikke samtykket, fordi scenen tidligere var aftalt.

Omvendt bør man ikke automatisk beskrive en valgt og afgrænset praksis mellem samtykkende voksne som vold mod en uvillig person. De to situationer skal kunne skelnes klart, uden at det ene bruges til at bagatellisere det andet.

Hvad siger DSM-5 og DSM-5-TR?

APA’s DSM-materiale skelner mellem atypiske seksuelle interesser og parafile lidelser. En atypisk interesse er ikke alene en psykisk lidelse.

APA forklarer i sit officielle DSM-5-materiale, at en atypisk seksuel interesse ikke i sig selv er tilstrækkelig til en lidelse. Materialet beskriver yderligere krav knyttet til personlig belastning, som ikke blot skyldes samfundets misbilligelse, eller til ønsker og adfærd, der involverer andre menneskers psykiske belastning, skade eller død eller uvillige personer eller personer uden mulighed for juridisk samtykke. DSM-5 navngiver blandt andet sexual masochism disorder og sexual sadism disorder.

DSM-5-TR er den reviderede udgave. APA oplyser, at den rummer revideret tekst og referencer samt opdaterede kriterier og koder siden DSM-5. Denne artikel gengiver ikke kriteriesættene og kan ikke bruges til at stille eller afvise en diagnose. Pointen her er alene DSM-skellet: En interesse og en lidelse er ikke synonymer.

Hvad siger ICD-11?

WHO’s ICD-11 CDDR bruger en anden struktur og skal læses for sig. Den har ikke den samme navneopdeling som DSM.

ICD-11-kategorien 6D33 Coercive sexual sadism disorder kræver ifølge WHO et vedvarende, fokuseret og intenst seksuelt ophidselsesmønster, der involverer at påføre en ikke-samtykkende person fysisk eller psykisk lidelse, samt at personen har handlet på mønsteret eller er markant belastet af det. WHO siger udtrykkeligt, at kategorien udelukker samtykket seksuel sadisme og samtykket masochisme.

En anden kategori, 6D36 Paraphilic disorder involving solitary behaviour or consenting individuals, vedrører et vedvarende, fokuseret og intenst atypisk seksuelt ophidselsesmønster med solitær adfærd eller samtykkende voksne. Men det er ikke nok. WHO kræver også enten markant belastning, som ikke blot skyldes andres afvisning eller frygt for afvisning, eller at adfærden indebærer en betydelig og direkte risiko for skade eller død for personen eller en partner. At en interesse afviger fra sociale eller kulturelle normer er ikke i sig selv grundlag for kategorien.

ICD-11-afsnittet viser dermed både et klart skel omkring ikke-samtykke og særskilte belastnings-/risikokrav for solitær adfærd eller praksis mellem samtykkende voksne. Det er ikke en selvtest, og denne guide stiller ingen diagnose.

Sådan kan du undersøge din egen dragning

Du behøver ikke begynde med spørgsmålet “Er jeg sadist eller masochist?”. Begynd med det mere konkrete: “Hvad er det præcis, jeg reagerer på?”

Skriv eventuelt fem korte svar:

1. Hvad ser jeg for mig: sansning, reaktion, rolle, symbol eller forbindelse?
2. Er det interessant som fantasi, som samtale eller muligvis som handling?
3. Hvilken rolle vil jeg have i magten, og hvilken rolle i aktiviteten?
4. Hvilke dele er tydelige nej’er, selv inde i fantasien?
5. Hvad ved jeg endnu ikke, og hvad behøver ikke blive afgjort nu?

Prøv derefter sætninger uden identitetsfacit:

“Jeg er nysgerrig på at give valgt intensitet, men jeg ved ikke endnu, om sadist er et ord, jeg vil bruge.”

“Jeg reagerer på tanken om at modtage noget krævende. Det kan være rollen eller forbindelsen mere end smerten.”

“Det her er en fantasi, ikke en plan. Jeg vil gerne forstå, hvilken del der virker på mig.”

En label er brugbar, hvis den giver dig sprog og kontakt. Hvis den gør din nysgerrighed smallere, kan du lade den ligge.

Sådan kan du åbne samtalen med en partner

Del først betydningen, ikke en overraskende aktivitet. Gør det muligt for partneren at høre dig uden straks at skulle tage stilling til deltagelse.

“Jeg har opdaget, at noget ved sadisme eller masochisme vækker min nysgerrighed. Jeg beder ikke om, at vi gør noget nu. Må jeg fortælle, hvilken del jeg reagerer på?”

Bliv konkret:

“For mig handler det mindre om skade og mere om valgt intensitet og om at mærke en tydelig reaktion.”

“Jeg tror, det er overgivelsen og udfordringen, der trækker. Jeg ved ikke, om jeg faktisk vil have smerte.”

Giv et reelt frirum:

“Du må gerne være uinteresseret eller have brug for tid. At jeg deler det, er ikke et krav om, at du skal gøre det med mig.”

Hvis samtalen senere bliver til en mulig fælles praksis, er næste trin en separat forhandling om ønsker, grænser, handlinger, kompetence, stop og efterforløb. Denne første samtale er kun fælles forståelse.

Når jeres interesser ikke matcher

To mennesker behøver ikke have spejlvendte labels for at være kompatible. De behøver derimod et konkret overlap, som begge faktisk ønsker.

En masochistisk person kan ønske intensitet, som en partner ikke vil give. Den sadistisk interesserede partner kan have grænser, som er lavere end modtagerens. Et nej fra den, der skal give, er lige så afsluttet som et nej fra den, der skal modtage.

Mulige udfald er blandt andet:

• Interessen forbliver en fantasi eller noget, personen udforsker gennem sprog og refleksion.
• I finder et andet fælles element, eksempelvis rolle, forventning eller sanselig intensitet uden den handling, der ikke passer.
• I konstaterer, at denne praksis ikke er fælles, uden at gøre nogen forkert.
• I taler særskilt om relationsaftaler, hvis udforskning med andre overhovedet er relevant. Ingen relationsform kan antages ud fra S/M-interessen.

Kompromis betyder ikke, at én person skal modtage eller give noget, personen ikke ønsker. Nogle forskelle kan rummes; andre er en reel grænse.

Guidens sikkerhedsgrænse

Denne artikel er en begrebs- og refleksionsguide. Den lærer dig ikke impact play, smerteleg, kropslig teknik, følelsesmæssig smerteleg eller risikovurdering.

En interesse giver ikke kompetence. Samtykke er nødvendigt, men gør ikke enhver aktivitet risikofri eller passende. Hvis du vil undersøge en konkret praksis, kræver det aktivitetsspecifik viden, ærlig forhandling, tydelig stopkommunikation og en plan, der passer til den faktiske risiko.

Hvis du er bekymret for, at du kan handle uden en andens samtykke, eller en anden allerede er i fare, er en artikel ikke en tilstrækkelig ramme. Ved akut fare skal du ringe 112.

Ofte stillede spørgsmål

Er sadisme det samme som at ville skade nogen?

Nej. I BDSM kan sadisme beskrive en interesse i valgt intensitet, smerte eller reaktion inden for en samtykket praksis. At påføre fysisk eller psykisk lidelse uden samtykke er noget andet og kan ikke legitimeres med en BDSM-label.

Kan en masochist lide al slags smerte?

Nej. Interessen kan være meget specifik og handle om én sansning, rolle, reaktion eller betydning. Uønsket smerte bliver ikke ønsket, fordi personen bruger ordet masochist.

Kan en dominant være masochist?

Ja. Dominant beskriver aftalt ledelse eller magt, mens masochist beskriver en mulig dragning mod at modtage intensitet. En dominant kan lede en scene og samtidig være den, der modtager.

Kan en submissiv være sadist?

Ja. Submissiv beskriver overdragelse af aftalt magt, ikke fravær af sadistisk interesse. En submissiv kan være draget af at give intensitet og kan udtrykke det inden for en konkret aftale.

Kan man være både sadist og masochist?

Ja. En person kan genkende begge retninger, samtidig eller i forskellige relationer og situationer. Det fortæller ikke automatisk, om personen også skifter mellem dominant/submissiv eller top/bottom.

Skal sadisme og masochisme være seksuelt?

Ikke nødvendigvis i menneskers egen BDSM-brug. Interessen eller praksissen kan opleves erotisk, seksuel, relationel, æstetisk eller ikke-seksuel. De kliniske afsnit handler derimod om klassifikationssystemernes specifikke seksuelle ophidselsesmønstre og må ikke bruges som definition på al BDSM-brug.

Er jeg masochist, hvis jeg én gang nød en intens aktivitet?

Det kan ingen enkelt oplevelse afgøre. Du kan bruge ordet, hvis det hjælper dig, vente og se efter et mønster eller helt undlade labelen. Artiklen stiller ikke en diagnose og uddeler ikke identiteter.

Gør samtykke enhver S/M-praksis acceptabel?

Samtykke er et ufravigeligt minimum, men ikke et løfte om fravær af risiko. Aktiviteten skal også ligge inden for deltagernes faktiske grænser, information og kompetence, og alle skal kunne ændre eller stoppe.

Skal min partner matche min label?

Nej. Det vigtige er konkret kompatibilitet: Hvad ønsker hver person at give, modtage, lede og undlade? To matchende labels kan skjule store forskelle, og to forskellige labels kan rumme et tydeligt fælles ja.

Dit næste skridt

Beskriv din dragning uden først at gøre den til en identitet eller aktivitet: Hvad trækker — sansningen, reaktionen, rollen, symbolet eller forbindelsen? Er det en interesse, en fantasi eller noget, du måske vil tale om?

Hvis du deler den med en partner, så sig tydeligt, at samtalen ikke er et krav om praksis. Først hvis et fælles ønske faktisk findes, begynder den særskilte samtale om konkrete handlinger, grænser, kompetence, stop og risiko.